B&K Senior Klub

 

 

 

Forside

Meddelelser

Bestyrelse

Vedtægter

Referater

Indmeldelsesblanket

Opslagstavlen

Historisk Samling

 

Indbydelse til nytårskur 2018




 

Kære ven og kollega

Du inviteres hermed til B&K Senior Klubs nytårskur med spisning og underholdning.

Arrangementet finder sted efter generalforsamlingen torsdag den 18. januar i Brüel & Kjærs kantine. Generalforsamlingen starter kl. 16.30, og nytårskuren med underholdning og middag ca. 17.45. 

Kom og nyd en velkomstdrink, en 3-retters middag med drikkevarer – ekstra vand, øl og vin sælges til rimelige priser – og ikke mindst, hyggeligt samvær med venner og kolleger.

Festlighederne styres igen i år af vor toastmaster Hans Konstantin-Hansen og under middagen vil der også være mulighed for at holde korte taler – husk blot, at give besked til toastmasteren – gerne inden vi mødes: hkhansen@gmail.com.

I år vil den seks mand store gruppe Rumlepotten spille op til fest – og dans, hvis du har lyst. Gruppen underholder med irsk og skotsk folkemusik, men kan dog spille lidt af hvert. Du er derfor velkommen til at ønske musik til en fællessang – også fra det gode danske repertoire.

Tilmelding

Tilmelding sker ved at indbetale kr. 27,- på B&K Senior Klubs konto i Danske Bank – nr. 1551-10842522. Husk at skrive 1) dit 3-cifrede medlemsnummer, 2) dine fornavnes forbogstaver 3) dit efternavn (og kun det) i netbankens skrivefelt, der hedder ”Tekst på modtagers kontoudskrift”. Sidste frist for tilmelding er torsdag den 11. januar.

Vi håber, du har lyst til at være med til både generalforsamling og nytårskur, og glæder os naturligvis til at se dig.

Venlig hilsen
Bestyrelsen
 

PS. Husk at medbringe dit medlemskort
– det er adgangskort til Brüel & Kjær!
 



B&K Senior Klub
c/o Hottinger Brüel & Kjær A/S
Teknikerbyen 28, DK-2830 Virum